Det klassiske museum i nye klæder?

TANKER OMKRING MUSEET, FREMTIDEN & INGENTING

Hos Xenodoxia vil vi egentlig gerne bevæge os væk fra det alt for akademiske, det elitære og det måske bedrevidende? Vi vil gerne tale om kunst og kultur uden at sidde på piedestalen og kigge ned på folk. Vi vil være nede på jorden. I øjenhøjde, hvor der er plads til alle, og hvor vi alle kan se og høre.

Samtidig kan vi heller ikke underkende, at vi alle tre kommer med en akademisk last (om man vil) i bagagen. Verden er ikke sort og hvid, og det er heller ikke kun skidt, eller kun godt at have en akademisk baggrund.

Om noget, har jeg da personligt udforsket fordybelsen, undersøgelsen og det at stille spørgsmålstegn – og alligevel er jeg i tvivl om, hvor jeg har lært dette. Men det er også ligemeget. Med fordybelsen, undersøgelsen, det spørgende og undrende, følger der selvsagt nye perspektiver og nye måder at anskue det velkendte på. Nye vinkler og andre øjne.

Denne lille tankestrøm kommer også til at omhandle mit eget speciale. Ananas i egen juice. Jeg ved det godt. Jeg skrev speciale om et klassisk museum i København – Thorvaldsens Museum. Overvældende i sig selv, og et af mine yndlingssteder i byen. Kombinationen af stilhed, beton, gips, sten, støvede vægge og kolossale skulpturer giver associationer til… noget andensverdensligt?

statue

FORNYELSE?

Alting skal ikke være for alle, og alle oplevelser behøver ikke være et større sansemæssigt bombardement, for vi skal heller ikke glemme det stilheden og dét det traditionelle kan.

Hvordan kan man forny sig på en måde, der ikke underkender den værdi og den opgave museet traditionelt har, men som også inkluderer folk, der ikke bryder sig om stilhed og støvede vægge. Og det kunne ligeså godt være folk som mig. Egentlig var det dét mit speciale kom til at omhandle. Den gyldne mellemvej.

Sagen er at jeg på et af mine indledende besøg, besøgte museet med musik i ørene, og det ændrede oplevelsen bemærkelsesværdigt. Det kunne man måske have sagt sig selv, i og med lyd har en stemningssættende funktion, og i hverdagen hjælper os med at æstetisere omgivelserne. Men det er en længere diskussion. Vi kender vel alle følelsen af, at være med i vores helt egen musikvideo, mens musikken spiller i vores øre, når vi færdes i det offentlige rum?

Ikke desto mindre blev det klar for mig, at dette lille greb, var med til at skabe en komplet anderledes museumsoplevelse.

DEN PERSONLIGE OPLEVELSE

Jeg så ikke skulpturer, men oplevede levede liv og fortællinger. Fortællinger jeg selv skabte. Skulpturerne på Thorvaldsens har selvsagt deres egen interessante historie, men i situationen skabte jeg min egen, og det var mig det hele handlede om. Jeg var i centrum af oplevelsen. Egoistisk? Måske. Men er vi ikke alle sammen det i sidste ende. Vi er trods alt bare mennesker. Vi vil gerne give, men samtidig vil vi også gerne give, fordi vi bliver takket og rost for vores generøsitet. Jeg har lige læst ”Faldet” og derfor hader jeg mennesket, mens jeg elsker mig selv. Hvilken ironi.

Jeg fungerer egentlig bedst når jeg kan skrive frit fra leveren, og uden retning – men sikkert alligevel har en. Men også det er ligemeget. Min usammenhæng har alligevel en mening. Der er en mening med galskaben, som man så fint siger. Min pointe er egentlig bare, at undersøgelsens nye indsigter – det nye og forandring ikke er noget vi skal frygte, og det er (næsten) aldrig for sent at ændre sig, eller ændre på noget – ændre på det vante og velkendte. Samtidigt, hvor kliche-agtigt det end må lyde, behøver vi heller ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Det samme gælder museer og andre institutioner for den sags skyld.

Tilbage til Thorvaldsens. Mit speciale kom altså til at omhandle, hvordan man potentielt kan skabe en anden museumsoplevelse og give besøget et ekstra lag, en ekstra dimension – gennem lyden, som et simpelt greb. Det kunne sikkert også være andre greb. Jeg valgte lyd pga. min egen oplevelse, og som den lydfanatiker jeg nu engang er. Et atmosfærisk soundscape i hovedtelefoner, som den enkelte kan vælge eller fravælge i besøget, er bare en mulighed.

Pointen er at mulighederne er mange, fornyelsen er nødvendig og fremtiden er her allerede, så hvorfor ikke imødekomme den?

Få nyheder fra Xenodoxia Subliminal

Modtag en email når der er nyt på Subliminal 🙂
– husk at læse vores privatlivspolitik før du tilmelder dig!

Vi tales ved!

Blog om performativ kunst

Læs mere om, hvordan Xenodoxia arbejder med begreber som kropslighed​

Besøg vores hjemmeside

Gå til Xenodoxia.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *