Xenodoxia reflekterer: Kan kunst og oplevelser helbrede?

Xenodoxia reflekterer: Kan kunst og oplevelser helbrede?

Hos Xenodoxia er vi ikke det mindste i tvivl om, at kunst og oplevelser har store mentale og emotionelle virkninger. I ugens artikel på Subliminal har vi kastet et blik på denne tematik, som er ny-aktuel disse dage.

Foto: Jessica Bongam

Oplevelsens terapeutiske funktion

 I “Poetikken” præsenterede Aristoteles for første gang den dramaturgiske model, der senere blev til berettermodellen . Modellen beskriver dramaet og narrativets potentiale for at skabe emotionel renselse hos beskueren: ved at opleve dramaet gennem en fiktiv karakters udfordringer, opnår beskueren derigennem selv en følelse af forløsning eller katharsis. Dramaet har i den forstand en terapeutisk funktion og har til formål at ændre en tilstand hos tilskueren. Ligeledes kan man overveje, om den fortælling og oplevelsesmæssige værdi som kunsten indeholder, også har dette potentiale. Det har både Kunstlaboratoriet Strøm i Hjernen og KØS (Køge museum for kunst i det offentlige rum) i hvert fald besluttet sig for at undersøge.

Kan kunst helbrede?

Kunstlaboratoriet Strøm i Hjernen undersøger sammenhængen mellem kunst og helbred, med udgangspunkt i ramte af hjernerystelse og deres pårørende. Projektet som realiseres i samarbejde med bl.a. Region Midt og Aarhus Kunstråd, består af en række oplæg fra kunstnere, antropologer, illustratorer, sundhedsfagligt personale og selvfølgelig hjernerystelsesramte og deres pårørende. Om tankerne bag projektet, forklarer initiativtageren, Hanne Trap Friis, der desuden er instruktør og tidligere hjernerystelsesramt:

“Det er tydeligt, at de ramte ofte har svært ved at beskrive, hvad det er, de går igennem. Det almindelige sprog kan ikke helt dække oplevelsen og tilstanden, men kunstens sprog går udover den almene begrebsdannelse. Jeg laver det her laboratorium, fordi jeg vil have, at kunstnere og hjernerystelsesramte skal møde hinanden. Kunstnerens opgave er ikke at skabe overblik eller konsensus om behandlingsformer, men han eller hun kan beskrive den ubalance og det mørke virvar, som opstår i hjernen, og det er både kunstnerisk og alment interessant”.

Foto: Niels Johansen

Strøm i Hjernen blev afsluttet med to visninger på Åbne Scene i Aarhus i starten af marts. Her kunne man opleve fortolkninger af personlige samtaler med hjernerystelsesramte, udtrykt gennem lydkunst, videodesign og performance

Du kan læse mere om projektet her

Kunst på hospitaler

HvadG+∏rKunstP+•Hospitaler-Agency.idoart.dk-122-2000

Foto: I DO ART Agency

Foto: I DO ART Agency

Et andet tiltag der undersøger forholdet mellem kunst og helbred er udstillingen “Hvad gør kunst på hospitaler?”. Det er KØS – Køge museum for kunst i det offentlige rum, der står bag udstillingen som har været i gang siden september sidste år og afsluttes nu på søndag d. 1. april. Projektet er igangsat som resultat af, at de nye supersygehusbyggerier har skabt store besparelser på kunstområdet. Om udstillingen siger KØS:

“Debatten om hospitalssektoren og spørgsmålet om, hvor mange midler, der bør afsættes til kunst på hospitalerne, er højaktuelt og vedkommende, da vi jo alle sammen på et givent tidspunkt i vores liv kommer i berøring med hospitalsvæsenet.”

De kunstneriske tiltag rundt omkring på hospitalerne byder blandt andet på en meditativ togkupé som inviterer plejehjemsbeboere til at rejse væk fra en hverdag med sygdom. Derudover kan man opleve Paul Gernes farverige værker i en rekonstrueret dobbeltstue på Herlev Hospital mens den hollandske kunstner Jeanne Van Heeswijk har castet personalet på et universitetshospital i Stavanger til et Tv-Drama.

Du kan læse mere om udstillingen her

Læs mere om, hvordan Xenodoxia arbejder med kunst

Besøg vores hjemmeside

Gå til Xenodoxia.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *